Sygdom
Hvis barnet bliver syg i børnehaven
Bliver barnet syg i børnehaven vil du som forælder blive kontaktet af personalet og bedt om at hente dit barn. Det er derfor vigtigt at opdatere os om eventuelle ændringer i telefonnumre til jer og jeres arbejdsplads.
Hvis barnet bliver syg derhjemme
Børn der er forkølede må godt komme i børnehave, så længe de er friske nok, til ikke at kræve ekstra pleje og omsorg end normalt (udover fx at få tørret næsen). Men er der opkast, diarré eller feber skal barnet holdes hjemme i mindst et døgn efter sidste febermåling, diarré eller opkast for at undgå smitterisiko overfor de andre i børnehaven, og vigtigst; for at barnets immunforsvar også er på toppen igen.